 |
|
Dansk design med fokus på funktionalitet
Brændeovne skal være nemme at betjene, flotte at betragte
og miljøvenlige. Derfor har vi valgt at prioritere kvalitet og
funktionalitet højt både i vores designfilosofi og materialevalg.
Alle vore ovne testes hos anerkendte prøvningsinstitutter,
så der er garanti for at en Lotus altid lever op til de
strengeste miljøkrav.
En Lotus-brændeovn skabes altid i et tæt samarbejde
mellem arkitekt Kaare Sølvsten, teknikere og leverandører
verden over. For vi kombinerer nemlig danske designtraditioner
med de bedste kvalitetskomponenter. Dermed skaber vi
komplette produkter, hvor design, funktionalitet og teknik fremstår
som en helhed.
Vi har produceret brændeovne siden 1979, og sortimentet
tæller i dag ti unikke designserier, der alle kan suppleres
med ekstra tilbehør. Derfor kan du altid få netop den ovn,
der passer bedst til dit hjem og din families behov. |