Grundlag for forslag om afgift er væk 12. februar 2011
Den nyeste forskning viser nu, at partikler fra brænderøg ikke er så skadelige som antaget. Derfor forsvinder argumentet for et forslag om brændeovnsafgift få timer efter, at det er fremsat
Politisk har det Økologiske Råds forslag om en brændeovnsafgift aldrig haft medvind, siden det første gang blev fremsat i foråret 2010. Nu fjerner forskerne på Københavns Universitet hele det grundlag, forslaget er bygget på. Det sker inden for et døgn efter, at det Økologiske Råd forleden genfremsatte forslaget om afgift på brændeovne og brændefyring.
Professor korrigerer
Det Økologiske Råd henviser til medieomtalen af en videnskabelig artikel, bragt i det amerikanske tidsskrift Chemical Research in Toxicoloy. På baggrund af artiklen har bl.a. engelske, tyske og enkelte danske medier citeret professor Steffen Loft fra Københavns Universitet for, at partikler fra brændefyring beskadiger kroppens DNA lige så meget som partikler fra dieselbilers udstødning.
Men ifølge artiklens forfatter, postdoc. Pernille Høgh Danielsen fra Københavns Universitet, giver hverken forskningens resultater eller artiklen belæg for at drage konklusioner som dem, Steffen Loft er citeret for. Tværtimod viser hendes forskning, at partikler fra brænderøg ikke skader kroppen så meget som antaget.
Det fik professor Steffen Loft til på sin hjemmeside at påpege, at medierne har draget forkerte slutninger af hans udtalelser.
Hetz mod brændeone
"Altså kan det Økologiske Råd ikke bruge mediernes oplysninger til at fortsætte deres hetz for en afgift på brændeovne," siger Peter Jessen Hansen, der er formand for DAPO – Foreningen af Leverandører af Pejse og Brændeovne i Danmark.
"Afgiftsforslaget giver Det Økologiske Råd masser af spalteplads, hver gang det fremsættes, men det er vigtigt at huske, at D3458et Økologiske Råd trods navnet ikke har nogen form for myndighed men blot er en privat forening med omkring 1.000 medlemmer. Og det er da helt grotesk, at netop en økologisk forening argumenterer for at lægge afgift på en vedvarende og miljøvenlig energiform som brændefyring," siger Peter Jessen Hansen.
Husk proportionerne
"Fra brændeovnsbranchens side har vi gentagne gange påvist, at Det Økologiske Råd tilsidesætter alt om proportioner, når de fortæller, hvor skadelig røg fra brændeovne er. Nu har vi heldigvis – igen – fået et forskningsresultat, der viser, at brænderøg ikke er så skadelig som påstået.
"Det fritager naturligvis ikke landets brændeovnsbrugere i at fyre så miljøvenligt som muligt, bl.a. ved at følge de velkendte råd om at fyre rigtigt af hensyn til såvel miljøet som til naboerne," siger Peter Jessen Hansen.