Sundhedsstyrelsen: Det er få brændeovne, der sviner mest.
Brændeovnsproducenterne tilfredse med, at myndighederne nu sætter debatten om forure-ning fra brændeovne i perspektiv.
"Det er tilfredsstillende, at en dansk myndighed nu sætter den verserende debat om partikel-forurening fra brændeovne i perspektiv. Vi er meget enige med Sundhedsstyrelsen i, at det er få brændeovne i Danmark, der bidrager mest til problemet, og vi er enige i, at løsningen er at skifte gamle brændeovne ud med nye, der udleder langt færre partikler, end grænseværdierne tillader."
Sådan siger Peter Jessen Hansen, der er formand for DAPO – Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark – i en kommentar til rapporten 'Tænk sundhed ind i miljøet', som Sundhedsstyrelsen netop har udgivet for at inspirere kommunerne til en forebyggende sundhedsindsats.
I rapporten gennemgås blandt andet en række forhold vedrørende partikelforurening, herun-der brændeovnenes bidrag. Og det er her, Sundhedsstyrelsen som den første danske myndig-hed officielt erklærer, at det største problem med partikelforureningen fra brændeovne stam-mer fra få brændeovne. Sundhedsstyrelsen bekræfter i rapporten også de seneste målinger af partikelforureningen i Danmark, foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser, DMU. De viser, at landsgennemsnittet for forurening med små partikler (såkaldte PM 2,5) fra brændeovne i luften over Danmark svarer til 0,6 mikrogram partikler pr. kubikmeter udeluft. Til sammen-ligning er der 15 mikrogram partikler pr. kubikmeter luft i den såkaldte bybaggrund – altså i luften i en gennemsnitlig dansk by. Brændeovne er med andre ord årsag til en meget lille del af den samlede partikelforurening i luften over Danmark.
En del af forklaringen kan ligge i, at moderne brændeovne udsender langt færre partikler end gamle brændeovne. En gammel brændeovn udleder i værste fald tre gange så mange partikler som en moderne brændeovn, hvis udledning til gengæld ligger væsentligt under den tilladte grænseværdi på 10 gram partikler pr. kilo indfyret træ. De mest moderne brændeovne udleder endda under 5 gram partikler pr. kilo indfyret træ.
"Der står cirka 300.000 ældre brændeovne i Danmark. Hvis de blev udskiftet, ville problemet med partikelforurening fra brændeovne blive minimeret yderligere. Derfor er vi også tilfredse med, at Sundhedsstyrelsen anviser moderne brændeovnsteknologi som et effektivt middel til yderligere at nedbringe partikeludslippet," siger Peter Jessen Hansen.
Det er branchens målbevidste satsning på at udvikle ny forbrændingsteknologi, der har redu-ceret brændeovnenes emission til langt under grænseværdierne. Således viser undersøgelser fra Teknologisk Institut, at udledningen af partikler fra nye brændeovne er mere end halveret i årene fra 2002-2008.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til formanden for DAPO, administrerende direktør Peter Jessen Hansen, Morsø Jernstøberi A/S, på mobiltelefon 40 35 85 87.