Fyr sikkert, økonomisk og miljørigtigt



GODT:

Brug altid træ. Det er en miljørigtig varmekilde.

SKIDT:

Brug aldrig mælkekartoner eller trykimprægneret træ.
Det forurener miljøet.




GODT:

Kontroller at træet er tørt ved at slå stykkerne mod hinanden. Det skal give en skarp klang.

SKIDT:

Vådt træ giver sur røg i stuen, løbesod i skorstenen
– og i værste fald skorstensbrand.





GODT:

Tænd op med tørt pindebrænde, anvend sprittablet eller lign.
 Det giver en hurtig og uproblematisk optænding og skåner miljøet.

SKIDT:

Undgå optænding med papir og store stykker brænde,
det giver langsom optænding og forurener miljøet.
Det samme gælder optænding med mælkekartoner, pap o.l.
 
 


GODT:

Brug træstykker der passer til brændkammeret 
og sørg for, at der er luft mellem træet og væggene i brændkammeret, så kan stykkerne varmes op på én gang.

SKIDT:

Brug aldrig for store brændestykker.
Det forhindrer hurtig opvarmning.




GODT:

Fyld kun brændkammeret op iht. producentens
angivelser, typisk 2-3 stykker kløvet brænde.

SKIDT:

Fyld aldrig brændkammeret helt op. Det giver dårlig
 forbrænding og kan medføre bortfald af garanti
 pga. overophedningsskader.





GODT:

Tilfør altid en mængde luft til forbrændingen, det gør, at flammerne er lyse i toppen.

SKIDT:

Mørke flammer er uren forbrænding. Skruer du meget ned for lufttilførslen, slipper du uforbrændte gasser ud gennem skorstenen til skade for miljøet og din egen fyringsøkonomi.