Ordforklaring

Skamol:

Isoleringsmateriale som har indflydelse på forbrændingstemperaturen i brændkammeret. Dermed kan der opnås en renere forbrænding ved en lavere ydelse.

Rudeskyl:

Forvarmet luft, som føres ned over ovnglasset, og modvirker og minimerer soddannelse på glasset.

Ekstern forbrændingsstuds:

Tilslutning hvor den luft, ovnen skal bruge for at brænde og fungere korrekt, hentes udefra. En ekstern forbrændingsstuds er ofte nødvendig i nye huse, fordi husene er meget tætte, derved kan der skabes et undertryk i huset, som gør, at brændeovnen ikke kan fungere korrekt uden ekstern forbrændingsstuds.

Stråleovn:

Ovn der fordeler varmen langsomt i rummet.

Konvektionsovn:

Fordeler varmen hurtigt i rummet, fordi den udnytter kombinationen mellem den opvarmede luft fra ovnen og den kolde luft fra gulvet. Ovnens overflade bliver ikke så varm som på en stråleovn.

Masseovn:

Stor og tung ovn der afgiver varmen langsomt (i modsætning til konvektionsovne) på grund af en stor lagringsmasse som fedtsten eller lignende.

Stål:

Alt stål, der bruges i en Lotus brændeovn, er koldvalset kvalitetsstål. Inden ovnen lakeres, bliver den ”bombarderet” med små stålkugler. Dette gør, at stålet er fuldstændigt rent, inden det bliver lakeret. Lakken, der anvendes, er en speciel varme- bestandig lak, der kan arbejde i takt med, at ovnen udvider sig. Ved en stålovn kan du vælge
imellem sort eller grå overflade.

Fedtsten:

Fedtsten er et mineral, der forekommer i lande som Finland, Norge og Brasilien. Karakteristisk
for dette naturmateriale er den bløde, levende overflade. Fedtsten anvendes ofte i de såkaldte lagringsovne eller som sidebeklædning på traditionelle brændeovne, idet det besidder en fantastisk evne til varmelagring. Det er som intet andet materiale i stand til at holde på varmen i op til mange timer og afgive den langsomt, efter at ilden er gået ud. Fedtsten er et naturskabt materiale, og den naturlige variation i stenens struktur og overflade er med til at gøre hver sten og hver ovn unik.

Scandinavian Night sten:

Scandinavian Night er dybsort granit specielt produceret til Lotus brændeovne. Granitten stammer fra Himalaya og bliver bragt ned fra de store højder. Herefter bliver overfladen af flere omgange 100% håndpoleret i en meget langvarig proces. Poleringen giver den dybe mørke farve og fremhæver den glitrende overflade. Behandlingen afsluttes med højtrykspolering med vand, der giver en helt unik og strålende overflade. Granit er et naturskabt materiale, og den naturlige variation i stenens struktur og overflade er med til at gøre alle ovne unikke.

Sandsten:

Sandsten er en flere millioner år gammel bjergart, den finkornede og varierende struktur er opstået gennem strømninger og forskydninger I jordskorpen, derfor kan strukturen i stenene variere meget.

I nogle tilfælde kan den minde om årene i træ, og i andre tilfælde danner årerne helt tilfældige mønstre og farvespil. Den findes i mange forskellige lyse nuancer, og teksturer der er skabt af vind og vejr. Sandsten anvendes både til de såkaldte masseovne og som dekorativ sidebeklædning på traditionelle brændeovne.

Sandsten er et naturskabt materiale, og den naturlige variation i stenens struktur og overflade gør at der kan forekomme afvigelser på stenene i forhold til det billedmateriale som vises her i kataloget, dette er med til at gøre hver sten og hver ovn unik.

Wenge sten:

Sandsten Wenge er et naturmateriale bestående af 80-90% kvarts. Det er en 200 millioner år gammel bjergart af sammenkittede sandkorn. Det får sin karakteristiske gråbrune farve fra sandet og kan changere inden for den enkelte sten. Farvespillet afspejler sandstenens horisontale skarpe lagdeling og minder om årringene i det smukke afrikanske wengé træ, der veksler mellem lys- og mørkebrun, deraf navnet. Et oplagt æstetisk valg til lagring og fordeling af varme. Sandsten er et naturskabt materiale, og den naturlige variation i stenens struktur og overflade er med til at gøre hver sten og hver ovn unik.

Indian Night sten:

Som navnet antyder stammer Indian Night fra Indien. Stenen, der anvendes, er mørkere og mere struktureret i farven end den traditionelle fedtsten. Dette giver en overflade, der er særdeles modstandsdygtig og nem at vedligeholde. Det er ikke kun den smukke glød, der udmærker dette særlige materiale. Evnen til at lagre varme og fordele den langsomt er på grund af den høje massefylde ekseptioniel. Dette gør Indian Night til en både smuk og yderst effektiv beklædning/lagringsmasse på brændeovne. Indian Night er et naturskabt materiale, og den naturlige variation i stenens struktur og overflade er med til at gøre hver sten og hver ovn unik.

Kakler:

Kakler er et keramisk materiale. Fremstillingen er yderst kompliceret og langvarig. Først støbes kaklen. Efter et døgn tages den ud af støbeformen og lægges i en tørreform under tryk. Her ”hviler” kaklen i en uge, hvorefter den lægges i en bageform og bages ved 200 grader i endnu én uge. Nu kan kaklen håndpoleres og efterfølgende glaseres. Efter den sidste hærdning af glasuren, kvalitetskontrolleres samtlige kakler. Kun 2/3 lever op til vores kvalitetskrav, hvilket understreger, at her er der i sandhed tale om et unikt og eksklusivt materiale. Hver enkelt kakkel er således et stykke håndværk i sig selv.

Magic glas:

Lotus brændeovne med ”Magic Glas” er det ypperste indenfor keramisk glas. ”Magic” er betegnelsen for det specialudviklede glas, vi anvender i vores låger og som beklædning,
når der ønskes et udpræget moderne design. Udviklingen af glasset er et resultat af et årelangt og tæt samarbejde imellem Lotus og vores underleverandør. Processen med at fremstille Magic Glasset er yderst tidskrævende, og der kan således kun produceres ganske få sæt om dagen. I modsætning til mange andre producenter anvender vi altid dobbelt glas i vores ”Magic” låger. Dette bevirker, at varmeudstrålingen fra glasset mindskes, og at temperaturen i brændkammeret øges. Det er bl.a. en del af Lotus Clean-Burn-Technology. Resultatet er et helt unikt produkt.