Profil - Miljø

Lotus - GBT - Green Burn Technology


Green Burn Technology er inkorporeret i alle Lotus produkter. Lotus brændeovne og pejseindsatse er fremstillet i overensstemmelse med miljørigtige krav. Vi opfylder nogle af de strengeste miljøstandarder. En garanti for at vores produkter er skånsomme mod miljøet.

Vi har fokus på at skabe moderne miljørigtige ovne, der bestræber sig på at belaste miljøet mindst muligt gennem avanceret forbrændingsteknologi. En faktor vi til stadighed ønsker at udvikle og optimere, hvorfor vores ovne er under konstant afprøvning og testning. Det er vores vision at reducere udledningen af partikler til et minimum og skabe en renere forbrænding gennem et effektivt forbrændingssystem.

Afbrænding af træ er Co2 neutralt og bidrager således ikke til den globale opvarmning. Ved korrekt fyring og forbrænding er udledningen af emissioner minimal, hvilket vi bestræber os på at oplyse forbrugeren om. Vores forhandlere gør meget for at formidle, hvorledes forbrugeren fyrer mest miljørigtigt og lader træet brænde mest effektivt for størst virkningsgrad og mindst mulig miljøbelastning.