Størrelse & effekt

Ovnens effekt er bestemt af brændkammerets dimensioner og mængden af brænde. Ovne med et stort brændkammer kræver typisk også meget brænde for at fungere optimalt og vil også give meget varme fra sig. Derimod kan en ovn med et mindre brændkammer brænde rent ved en lille optænding. Vi har designet ovne i alle størrelser til at passe specifikt til dit hjem, så når du vælger en Lotus ovn, går design, funktion og teknik op i en højere enhed.