Jubilee 15 - Ny kompakt brændeovn designet til hygge

30-Aug-2018




Lotus Jubilee 15 i minimalistisk stil er idéel til boligens mindre rum
Nu kommer den danske producent Lotus med en kompakt ny brændeovn, der overrasker. Jubilee 15 er nem at finde plads til i boligen, når der skal være hygge og varme i mindre rum. Med et flot flammebillede bag lågens tykke glas – og nem betjening, fordi ovnen trods sin størrelse kan tage brændestykker på op til 30 cm og ’køre’ i længere tid. Den enkle styring af forbrændingen med Comfort Air Control systemet får den nye ovn til at brænde stabilt. Med luftskyderens forskellige hak finder man nemt en indstilling, der gør forbrændingen optimal.

Et diskret møbel

Den nye model 15 er med en dybde på kun 30 cm og højde på 85 cm den mindste ovn i den populære Jubilee-serie fra Lotus. Et kompakt og diskret møbel, der passer ind i mange miljøer. Det stilrene og funktionelle design fås med finish i stål, fedtsten eller Indian Night – og til lågen kan der vælges mellem 3 forskellige greb. En ny fordel er, at brændeovnen har Soft Close systemet, hvor lågen trækkes helt i og ’låser’, når den lukkes let til.

Ren forbrænding

Kvaliteten og de solide materialer – stål, støbejern og natursten – giver ovnens forskellige udgaver en vægt på mellem 87 og 127 kg. Jubilee 15 har energimærket A+ og yder blot 4 kW. Ved udviklingen af den nye ovn er der lagt vægt på at opnå den bedst mulige forbrænding med minimalt CO2- og partikeludslip. Ønsker man et helt stilrent design, kan der tilkøbes en låge, der dækker det åbne brændefag. Lotus tilbyder også 2 forskellige gulvplader i hærdet glas, der beskytter mod gløder og er nemme at rengøre. 

Find mere information og nærmeste forhandler på www.lotusstoves.com