Mondo 3 - Smukke flammer i ny ovn med høj varmekapacitet

30-Aug-2018




Med et slankt design og materialer med gods i passer Mondo 3 til mange boliger
Nu kommer den danske producent Lotus med en brændeovn, som foruden et smukt flammebillede har en god varmekapacitet. Mondo 3 er en ny model i serien, der er kendt for sin håndværksmæssige finish og solide materialer. Formgivet i koldvalset stål, støbejern, fedtsten eller Indian Night har ovnen et design, der passer til boligen i dag. Resultatet er en brændeovn med holdbarhed og tyngde. 99 eller 123 cm høj og med en vægt på mellem 112 og 210 kg i kraft af de kvalitetsmaterialer, der er med til at sikre ovnens effektivitet. Betjeningen er komfortabel med Soft Close Systemet, hvor lågen trækkes langsomt i og ’låser’.

Høj ydelse og eftervarme
Den nye Mondo 3 har energimærke A og kan med sin ydelse på 5 kW opvarme 120 m2 boligareal. Den tungeste model 3M har et ekstra varmemagasin. Ovnens masse betyder, at varmen lagres og gradvist afgives til boligen – også efter at ilden er brændt ud. Det er nemt at tænde op og styre flammerne med Comfort Air Control systemet, hvor skyderen til regulering af luften går i forskellige trin/hak. Ved udviklingen af Mondo 3 serien er der lagt vægt på at skabe en optimal forbrænding med minimalt udslip af CO2.

Mange valgmuligheder
Mondo 3 fås i flere versioner, der alle er i sorte nuancer: Stål, fedtsten eller stentypen Indian Night, og de fås med topplader i støbejern eller sten. Der kan vælges 3 forskellige greb, og ovnens design kan gøres endnu mere stilrent ved at tilkøbe en låge, der dækker det åbne brændefag. Lotus tilbyder til denne ovn 2 forskellige gulvplader i hærdet glas som tilbehør.


Find mere information og nærmeste forhandler på www.lotusstoves.com