Skrotningsordning 2019 - Få 2.215 kr. for at skifte din gamle brændeovn til en ny

01-Feb-2019




Skrotningsordning for ældre brændeovne indføres 4. februar 2019
Regeringen ønsker at gøre luften over Danmark renere og har derfor vedtaget en række mål, der skal bekæmpe drivhusgasser og nedbringe luftforureningen over Danmark. I den forbindelse lanceres 4. februar 2019 en godtgørelse ved skrotning af ældre brændeovne og pejseindsatse. Dette betyder at du kan skifte din gamle brændeovn eller pejseindsats til en ny mere miljøvenlig model og få 2.215 kr. i godtgørelse. Ordningen løber fra d. 4. februar 2019 og så længe der er penge i puljen kan du ansøge, dog udløber ordningen automatisk d. 31. december 2020.

2.215 kr. i godtgørelse
Skrotningspræmien udgør 2.215 kr, hvoraf 215 kr. vil gå til skorstensfejeren for at kontrollere at ovnen lever op til ordningens kriterier samt bekræfte din skrotning.
Det eneste du skal gøre for at få del i ordningen er at kontakte din skorstensfejer, da skorstensfejeren kan hjælpe dig med processen. Derefter skal ansøgningsblanketten udfyldes. Anssøgningblanketten er tilgængelig på www.braendefyringsportalen.  

Er du i tvivl om hvorvidt du kan få del i skrotningsordningen kan din lokale skorstensfejer være behjælpelig.

Følgende kriterier der skal være opfyldt:
•    Brændeovnen/pejseindsatsen anvendes til boligopvarmning
•    Kun privatpersoner kan få godtgørelsen, der ydes en godtgørelse pr. bolig, juridiske personer kan ikke få godtgørelsen
•    Brændeovnen/pejseindsatsen skal være produceret i 1994 eller tidligere
•    Brændeovnen/pejseindsatsen der søges godtgørelse til, skal være frakoblet af en skorstensfejer senest ved ansøgningstidspunktet
•    Brændeovnen/pejseindsatsen skal pr. den 1. december 2018 have været lovligt tilsluttet i ansøgers bolig
•    Den skrottede brændeovn/pejseindsats må ikke tilsluttes på ny


Skrotningsordningen skal give større incitament til at få udskiftet eller skrottet de gamle brændeovne. I 2015 betød en lignende ordning at ca. 20.000 gamle brændeovne blev skrottet eller skiftet til en moderne brændeovn der forurener mindre og har en bedre forbrænding.<

Hos Lotus støtter vi op om skrotningsordningen
Vores ovne er notorisk kendt for deres gode og rene forbrænding. Ved at vælge en Lotus brændeovn eller pejseindsats, vil du ikke blot opnå et mere moderne design til din bolig og udlede færre partikler, du vil også få en mere komfortabel fyringsoplevelse, en renere forbrænding samt en højere virkningsgrad – hvilket betyder du får 30-50% mere ud af dit brænde i forhold til den typiske ovn fra 80’erne.

Ønsker du yderligere info om bekendtgørelsen kan den fulde tekst læses på denne side